Rygestop

Hver anden ryger overvejer rygestop – gælder det også dig?

Der er mange helbredsfordele ved et rygestop.

I Roslev Lægehus tilbyder vi individuel eller parvis rygestopforløb hos sygeplejerske Inge Sidelmann.

Er du i tvivl om motivationen, så kom og bliv afklaret. Book en tid over nettet eller ring og bestil en tid. Der afsættes dobbelttid til 1. konsultation.

Relevante links:
www.cancer.dk
www.stoplinien.dk
www.liv.dk
www.tobaksskaderaadet.dk
www.kvit.dk

Eksempel på rygestopforløb

  1. Du vil få støtte til at tage beslutning om at stoppe med at ryge, hvor vi blandt andet arbejder med din motivation og din ambivalens i forhold til rygningen. Sundhedsstyrelsens Rygestop-guide udleveres. Kan downloades via Sundhedsstyrelsens hjemmeside
  2. Du vil få hjælp til at forberede dig på den endelige stopdag, hvor du bl.a. vil blive vejledt omkring nikotinerstatning og medicinske hjælpemidler, hvordan du kan reducere dit forbrug samt abstinenshåndtering.
  3. Du vil få støtte til at afklare, hvad der truer dit rygestop, og hvordan du fastholder dit rygestop.
  4. Du vil blive tilbudt en opfølgning om 3-6 måneder efter dit rygestop.

Helbredsfordele ved rygestop

20 minutter Blodtryk og puls bliver normaliseret
1 døgn Risikoen for blodpropper mindsket
Du har fået mere blod til huden og varme fingre og tæer
Lungerne begynder at rense sig (kan give hoste)
2 døgn Smagssansen og lugtesansen er nu blevet markant bedre
Konditionen er blevet bedre, da kulilten er ude af kroppen
3 døgn Bronkierne begynder at slappe af, og vejrtrækningen bliver nemmere
2 uger – 3 måneder Kredsløbet bliver gradvist bedre og bedre
Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner
3 – 12 måneder Din hud har fået en friskere farve
Du har stoppet den hurtigere ældning af huden (rynker)
Din frugtbarhed er blevet bedre
Du får mindre hoste
Du er mere frisk
Mange sover bedre, end da de røg
Din vejrtrækning er blevet endnu bedre
5 år Din risiko for at få en blodprop er nu halveret
10 år Din risiko for at få en blodprop er nu den samme som hos en aldrig-ryger
Din risiko for at få kræft er nu kun halvt så stor, som da du røg